Peter Alliss

08.12 Peter Alliss:
En av de største er gått bort
Av: Asbjørn Ramnefjell
Peter Alliss, legenden, døde 89 år gammel. Gode minner.

Peter Alliss var Head Pro på Moor Allerton Golf Club i Yorkshire da det norske landslaget hadde treningsleir der i 1976. Han var vennligheten selv. Han viste en usedvanlig gjestfrihet og var en fin vert for de norske spillerne. Han beklaget at 18 år gamle Nick Faldo ikke kunne være med på Yorkshire-laget som skulle møte Norge fordi Faldo sto alene på den andre siden av driving rangen og var opptatt med å trene for seh selv uforstyrret. Han merket seg imidlertid en av de norske spillerne. Det kommer jeg tilbake til.

Peter Alliss ble etter head pro-jobben på Moor Allerton GC kommentator for BBC. Men før det var han en meget god golfspiller. Han vant et 30-talls turneringer og var med på Ryder Cup åtte ganger inkludert den berømte seieren i 1951 på Lindrick.

Du kan - du MÅ - lese mer om Peter Alliss' bravader på golfbanen i artikkelen til Svend Novrup i danske Golfbladet fra september 2018 lenger ned i denne artikkelen.

Neste gang jeg traff Petter Alliss var under The Masters på Augusta i 1996 i et coctailparty for TV-kommentatorer og andre TV-folk hos presidenten i klubben Jim Armstrong. Jeg fikk øye på Peter Alliss, gikk bort til ham og sa "takk for sist". Han så på meg med et forundret, men høflig og vennlig blikk. Da jeg minnet ham på vår treningsleir i Yorkshire i 1976, lyste han opp. Ja, han husket godt den påsken. Han husket spesielt en av våre unge spillere som var omtrent på nivå som Seve Ballesteros den gangen. Jeg minnet ham på navnet, og han kjente det igjen da jeg nevnte Ole Christian Hammer. Alliss var spent på om hvor god han ble. På den tiden - i 1996 - var han en internasjonal TV-stjerne og alle husket ham også som den fremragende spiller han var. Under sendingen fra The Masters det året sa han blant annet da Nick Faldo slo Greg Norman ned i støvlne på den siste runden:

“Look at that. Faldo looks a young man again, and poor old Greg, well he looks ready for his bus pass”

Peter Alliss ble kalt "The Voice of Golf". Det sier mye. Han var golfens stemme i 38 år.

Han hadde mange gode kommentarer og historier. Her er noen av dem:

 “My, my, it looks like a couple of Shetland ponies have been mating in there”

Om en spillers forsøk på å komme seg ut av Old Courses berømte Road Hole-bunker

Here he comes – the Queen Mother of golf. All he needs is a couple of corgis

Ved Gary Players ankomst til 18. green på 2001 Open i Lytham

“What on earth are you doing? He’s gone ga-ga. To attempt to hit the ball out of there is pure madness”

Om Jean van de Veldes forsøk på å komme seg ut av Carnousties Barry Burn på Open 1999

“It’s like turning up to hear Pavarotti sing and finding out he has laryngitis” (=falsk krupp)

Om Tiger Woods’ tredjerunde 81 i the 2002 Open

“One of the good things about rain in Scotland is that most of it ends up as scotch.”

Om været i Skottland

“Looks a bit like Jurassic Park in there”

Om røffen i the 2003 Open 


Golfbladet September 2018

Artikel: Husker du Peter Alliss
Skribent: Svend Novrup

Peter Alliss – Ryder Cup-stjernen med guldstemmen

Percy Alliss’ søn vidste alt om golfspillets op- og nedture, da han satte sig i BBCs kommentatorboks.

Et højdepunkt i Ryder Cups historie var opgøret mellem Arnold Palmer og Peter Alliss i 1961. Palmers scorede i sin Ryder Cup-debut 3½/4. Det halve point, han måtte af med, fik Peter Alliss i den sidste single, der var en holmgang af dimensioner.
Alliss var bedst fra tee til green, men Palmer holede tre chips og havde på sidste hul et putt for sejr. Bolden løb 80 cm forbi hullet, hvorefter briten samlede den op med ordene: - Her, Arnold. Det bør slutte sådan her.

Professionel som 17-årig
Peter Alliss var søn af Percy Alliss (læs GOLFBLADET nr. 6). Han vejede ved fødslen i 1931 i Berlin, hvor faderen var pro, 6,66 kg som Europas formentlig største baby! Han forlod sin fine privatskole så hurtigt som muligt for at være assistent for sin far.

En lærerinde gav ham denne afskedssalut:
- Peter har en udmærket forstand, når han ellers gider at bruge den. Han koncentrerer sig meget mere om golf og piger uden særlig succes på noget af felterne.

To år senere turnede han pro. To års militærtjeneste i RAF forsinkede den første sejr, men efter gode resultater i The Open 1952-54, 31-9-8, var det ingen sensation, da han vandt Daks Tournament 1954.

Ryder Cup
Året forinden havde Alliss fået Ryder Cup-debut på Wentworth i en dramatisk match. Stillingen var 4-4, og tre urutinerede briter havde afgørelsen i hænderne. Peter Alliss havde haft store chancer mod Jim Turnesa, men var 1 ned før sidste hul, hvor han slog et smukt slag til semirough foran green. Resten af livet huskede han sit mareridt over for flere tusinde tilskuere således:

- Mit hoved var fuldt af fødder, række bag række bag række af fødder. Med golfsko, mokkasiner, tennissko, støvler, dagligsko, pigsko, gummisko, sko fra stående og sko fra dem, der sad på tribunerne. De for ind og ud af min hjerne.

Hans chip nåede end ikke på green. Næste chip stoppede 1 m fra hullet. Da Turnesa kiksede sit putt, kunne han alligevel redde ½ p, men missede. Mange var imponeret over, at han overhovedet kom tilbage efter den oplevelse.

0/2 var ingen succes, og resultatet blev kopieret i 1957 til trods for, at briterne her sejrede i ’Miraklet i Lindrick’.

The Long Drop Club
Alliss spillede Ryder Cup otte gange. Han kom på tavlen med 1½/2 i 1959, hvor USA vandt 9½-3½.
Alliss var glad for sin score, men gladere for at komme hjem i live. På flyturen til Palm Springs meddelte piloten, at man fløj ind i rester af en mexicansk hurricane. Hvorefter den lille maskine blev slynget rundt i luften. Al bagage fløj rundt i kabinen, og da flyet faldt mere end 1000 m, var det et mirakel, at piloten genvandt herredømmet.

Tilbage i Los Angeles tog spillerne bussen til Palm Springs og stiftede The Long Drop Club, der samledes, hver gang der var lejlighed til det rundt i verden.

Mere Ryder Cup
Alliss var på samtlige 60ernes Ryder Cup-hold. Mødet med Palmer 1961 blev gentaget to år efter i USA. Denne gang vandt Alliss, da Palmer missede sit deleputt på 18. Alligevel vandt USA 23-9, og Palmer udtalte, at briterne ikke var flittige nok. Når amerikanerne stadig slog bolde, var briterne for længst på pub!

I 1965 fik Alliss 5/6 med singlesejre over Billy Casper og Ken Venturi. Til gengæld fik han i 1967 1/6, og hans sidste optræden i 1969 var en fiasko, selv om Storbritannien fik sit sidste uafgjorte resultat, før de blev slået sammen med resten af Europa.

Alliss’ samlede Ryder Cup-scoring blev 40%, men han havde positiv score i singlerne.

Superseptember
Tilbage til 50erne. Alliss spillede World Cup ti gange 1954-1967, vandt Dunlop Tournament1955, Spanish Open 1956 og i 1957 British PGA Championship.
September 1958 indledte han med sejr i Italian Open. Derefter tangerede han scoringsrekorden -12 i Spanish Open og vandt i Portugal Open sin tredje sejr i træk. Sejrsmarginen i de tre turneringer var 10, 10 og 6 slag!

Den manglende Open
Alliss vandt fortsat mindst en turnering om året, men aldrig The Open: - Min største sorg er, at hverken min far eller jeg har vundet den Open, som familien fortjente. Jeg havde talentet til at vinde. Det skete bare aldrig.

Årsagen var, at mens han spillede stabilt fra tee til green, puttede han så skidt, at man i dag har et ironisk mundheld efter et mislykket putt: - Nice putt, Alice! De færreste aner, at det går tilbage til Peter Alliss.

I kommentatorboksen
Alliss var charmerende, selvsikker og havde en god stemme. Derfor fik BBC i 1961 den ide at bruge ham som kommentator, og han blev en øjeblikkelig succes, hjulpet af dramaet i Arnold Palmers første Open-sejr.

Han fik kælenavnet ’The Voice’ (Stemmen), og dannede i en årrække en perfekt duo med Henry Longhurst, som var den intellektuelle, mens Alliss med frække kommentarer hyppigt vakte furore.

Efter sin aktive karriere blev han fuldtidsansat på BBC, hvor han i 1978 blev chefkommentator og holdt den post i mere end 30 år.

Mange husker stadig hans kommentarer til ’The Duel in the Sun’ eller Ballesteros’ ’parkeringspladssejr’ i 1969 (Golfguderne smiler til denne unge mand lige nu!).

Æresjob og arkitekt
Alliss har skrevet 20 bøger, har været præsident for britiske greenkeepere og var 1980-84 den første præsident for The European Women’s Professional Golfers Organisation’, i dag LET.

Som arkitekt er hans største bedrift Belfry, som Ryder Cup er spillet på tre gange. Han har modtaget flere æresdoktortitler og blev i 2012 indsat i Hall of Fame for sit samlede karriereforløb.

At han har personlige meninger, viste han ved i 1993 at afslå ordenen OBE – og han røbede det vel at mærke først tyve år efter. Til gengæld fortæller han gerne, at han er protektor for Wildlife Ark Trust, der kæmper for at bevare det røde egern og mosegrisen i den britiske natur.